Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Og den gamle mor gråt, tørrede sine briller
og gråt påny.
»Ja vi kunde havt det: bedre,« mumlede hun.
Hun mindedes, hvor stolt hun altid havde været
af denne sin yngste gut, hvilke håb og skønne
fremtids-drømme hun havde knyttet til ham.
Når hun havde spaseret med ham, mens han
endnu var barn, udenfor byen, forbi de smukke
villaer på Drammens-veien, havde hun altid i
fantasien udvalgt sig en, hvor »Fikkemand«
skulde bo, når han blev stor og dygtig og rig
— for at Fikkemand vilde bryde sig strålende
vei i verden, havde hun aldrig tvivlet om...
Så skulde hun, den gamle mor, bo hos ham,
der imidlertid var bleven lykkelig gift . . . Hun
skulde bo hos ham i den smukke villa, hans
hustru skulde være hende en kær datter, og hun
skulde vugge hans små, lege med dem og trykke
dem til sit hjerte . . :
Oz nu sad hun her, ensom, i det kolde
køkken — måtte på sine gamle dage tjene sit
brød blandt fremmede, medens han — — å, den
kære, stygge Fikkemand, hvor han havde skuffet
hende bitterligt !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
