Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
J. hun éiede ét hjerte . . . Undertiden,
midt i en udtværet debat, eller i læsningen af
en politisk leder, lukkede hun pludselig øinene,
og drømte om vår og land-liv og elskov, svundne
sværmerier fra pige-dagene blussede op igen, en
navnløs ømhed, der ikke fandt sin genstand, en
. tørst efter renhed i sind og tanke, poetiske
længsler, der måske vilde have fundet svar og
forståelse i en eller anden digtning, men at
læse romaner nu i storthings-tiden var en urime-
lighed — —
Flun måtte vente. Hele livet havde hun
ventet på noget, der ikke kom, aldrig tilfreds 1
øjeblikket, stedse speidende ud mod horizonten...
Hvide seil mod det blånende fjerne! , .. Hvilke
længsler der steg, formløse som skyerne, ube-
grænsede som havet .….. Var det skibet med
hendes lykke ombord, som hun øinede histude?
Hvem ved...
Det ringede — Hun fo’r op og gned sine
øine — Hjertet begyndte at banke — Kanske
det var Valdemar, som kom? Hun reiste sig og
betragtede sig i speilet.
»Jeg er bleg,« mumlede hun, »blegere end
sædvanlig — men det klæ’r mig.«
Tjenestepigen meldte konsul Sten. Det var
én skuffelse, der på et hår nær lignede glæde.
Hun kastede et blik på avis-hougen, puttede
og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
