Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
nemlig ikke besvaret moderens siste brev, og
havde nu modtaget et nyt, fuldt af uro og be-
kymring for sønnen.
Af lutter ærlighed havde han ikke svaret
moderen. Han følte, at et fremmed element
havde trængt sig forstyrrende mellem ham og
hende. Det gamle forhold, hvor mor og søn
var hinanden alt, eksisterede ikke længer. Be-
røre dette havde han ikke mod til, glide over
det vilde han heller ikke, det vilde fået skinnet
af falskhed. — Mon hans mor nogensinde vilde
fatte godhed for en kvinde som Kamilla: Han
tvilede — og denne tvil pinte ham.
»Tak, hun lever vel,« svarede han. »Adieu.«
»Adieu, Valdemar.«
Dr. Westgård vendte pludselig tilbage.
»Ja, du har vel hørt nyheden?«
»Nå?«
»At fru Schønberg skal være hemmelig for-
lovet med konsul Sten —«
Valdemar blegnede, munden slappedes uvil-
kårligt og et par sved-dråber trængte sig frem
på hver fløj af næsen.
»Forresten er det bare et rygte. Jeg tror
det ikke. — Farvel, du!« —
Hvis det havde været doktorens hensigt at
efterlade vennen i en halv fortumlet, halv for-
tvivlet tilstand, lykkedes det ham fuldkommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
