Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
»Nei, ikke noget lystigt — noget i molll« bad
hun smægtende og lukkede øinene som om hun
uforstyrret vilde forfølge en trist og dog sød
tanke...
»Min elskte, jeg er bunden —«
begyndte frøken Aleksandra med en ret behage-
lig stemme.
»Nei, ikke den!« udbrød Kamilla rask, »den
er for sentimental — og desuden — Nei, giv os
en anden!«
»A, lad os beholde den,« sagde Valdemar.
»Syng videre — Den er så nydelig.«
»Nei, nei’« sagde Kamilla næsten bøn-
faldende. —
»Alt lægger for din fod jeg ned,
er fattig som du ser —«
»Heller ikke den, Aleksandral — Den er
så kedelig! — Al denne elskovs-klynk! — Nei,
så hold da op engang!«
»Hvad vil du da ha’, urimelige menneske?
»Prinsessen sad, høit i sit jomfrubur —«
»Nei, den er værre end de andre,« sagde
Kamilla. Dog Aleksandra brød sig ikke mere
om hendes indvendinger, hun sang uforstyrret
videre.
Mens sangen varede, betragtede Kamilla
Valdemar. Engang greb han hendes blik og
blev overrasket af dets sælsomme udtryk. Der
John Paulsen: Moderne damer. IO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
