Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
vil glemme ... Hvert ord står som spigret fast
herinde, , . Og De tog imod mine små for-
æringer . . . Jeg har jo billetter fra Deres hånd,
hvori De i overdrevne ord takker mig... Husker
De, hvor glad De blev over det lille cigaret-
mundstykke af sølv, som jeg gav Dem? De røg
deraf hele aftenen, De sagde, at De »indviede«
det, De kaldte det »yndigt, nydeligt«, — men
hvad De ikke ved er, at jeg sultede en hel uge
efter . . . Mine sidste skillinger var sået med
til det.«
Kamilla, der havde stået ubevægelig, vendte
sig pludselig om fra vinduet, løb hen til det
"runde bord i midten af værelset, hvor sykurven
stod, og rodede med sammenbidte tænder og
bølgende bryst om i denne. Endelig fandt hun,
mellem trådnøster og brodergarn, hvad hun
søgte.
»Se, der er det!« sagde hun stakåndet, hen-
des øje brændte, hendes næsebor var opspilede
som på en ædel hingst — og hun slyngede mod
ham cigar-mundstykket, der med klingrende
metallyd faldt på gulvet »Oz gå såk Hun
pegte mod døren. »Gål!« gentog hun utålmodigt
og trampede i gulvet. »Føler De da ikke, mand,
at Deres nærværelse her er en fornærmelse mod
mig, at Deres såkaldte kærlighed kun gør mig
latterlig, at De kaster mig smuds i ansigtet, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
