Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
»De finder, at jeg dømmer strengt, for
strengt måske,« sagde Pauline, der misforstod
hans lange taushed, »men jeg har også en vis,
ret dertil — for jeg har lidt personligt, jeg har
ofret for den sag, som hun blot lefler med, —
ofret meget . . . Nylig har jeg atter havt en
scene med mor i den anledning . .. Min bror,
der er embedsmand, er også meget hård mod
mis . . : Mor viste mig døren. . . Jeg et jaget
ud af mit eget hjem .. . Heldigvis har jeg lidt
formue . . . Om en uge reiser jeg herfra —
reiser for bestandig . . «+
Hendes ærlige, tårevædede øie løftedes mod
ham som i stille forventning. Den bedrøvelse,
der mørknede hans træk, tog hun til indtægt for
sig. Den fik hendes hjerte til i kvalfuld fryd at
snøre sig sammen ... Ikke anede hun, at det var
hendes udtalelser om Kamilla, der nedslog ham.
»Hvor det gør mig ondt,« sagde han, der
med beklagelse mærkede, at hendes tidligere
energi i denne stund ganske havde forladt hende.
»Hvor reiser De hen, hvis jeg tør spørge .
Til Amerika? Ja, det er et stort land — der
har man albue-rum . . .«
»Nei, til Paris — Med Havre-båden —«
Der blev en lang pause. Hun stjal sig til
at se på ham fra siden af. Hvor han var smuk
— og hvor godheden lyste af ham...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
