Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
i randen. Ofte var han uvasket og ukæmmet.
Når han ved et slumpetræf fik fat i et par skil-
linger, drak han dem op. At glemme sin for-
lorne éeksistence i et glas fusel, var nu hans
eneste trøst , . .
Han havde idag — hvad der så tidt hændte
ham — ingen mad fået. Det skreg i tarmene
på ham — Disse slyngler af kammerater, som
ikke mere vilde låne ham en øre, men blot be-
svarede hans anmodning med et uforskammet
grinl Men han måtte ha’ lidt til aftens! . ..
Denne tomme mave! . Det sugede og brændte
i hans indvolde — Bare en salt sild og et stykke
sortbrød, han forlangte ikke mere —
Men hvor skulde han vende sig? Til mode-
ren turde han ikke mere gå — Hun lå syg, —
en slem forkølelse. Og han vidste ingen anden,
som var villig til at hjælpe ham.
Om han opsøgte Kamilla . . . Om han
tiggede hende, der med spot havde vraget hans
hjerte, om et stykke brød — for ikke at dø af
hunger?... Hun vilde røres og give ham det...
Han udmalte sig med en art bitter vellyst den
hele situation . . . Så lo han hånligt af sig selv.
»Bajads«, vilde hun måske sige, »Bajads«. Det
var alt —
Når en klown, der i lang tid har moret
publikum med at give sørge- og døds-scener, en-
John Paulsen: Moderne damer. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>