Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Han mandede sig op og traskede afsted
mod gamle-byen. Han havde pludselig fået en
lys ide. Han vilde besøge Oline, Det var en
snil jente — han havde kendt hende længe, og
hun holdt af ham — ja, hun var snil, hun vilde
hjælpe ham . ..
Mellem nye murstens-huse lå et lidet, rød-
malet, enetages træ-hus fra det forrige århundrede.
Vinduerne var skæve og små, og døren så lav,
at man forsigtig måtte bøje hovedet, inden man
trådte ind. Foran de oplyste vinduer var hvide
flors-gardiner så omhyggelig tiltrukne, at det var
umuligt fra gaden af at kige ind i værelset.
Knap pikkede hemmelighedsfuldt på ruden
og hviskede »Oline«. Døren åbnedes forsigtigt
på klem, et streif af lys faldt ud over gaden, og
en duft af slet tobak og punsch.
»Hvem er det?« hviskede hæst en ung pige
i nat-dragt.
»Tys — det er bare mig —«
»Hvem! Så snak da ud af leveren, før
fanden.«
»Fredrik Knap.«
»Nei, kors er det dig, abekatten min!« lo
hun og rakte ham hånden gennem dør-sprækken.
»Jeg kendte dig ikke i førstningen — Hvad er
det for et uld-shawl, du har pakket dig ind i
lige til næsen? Fryser du så?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
