Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
»Mind mig ikke om ham — jeg ber dig,«
sagde hun med rynkede bryn. »Han er død —
ialfald for mig,« tilføjede hun sagte. |
»Altså lever han dog?«
»Måske -— Mig er det ligegyldigt . .. Du
ved jo, at jeg er lovlig skilt fra ham, så alt er
1 orden fra den side . . . Du kan få sé mime
papirer, hvis du tviler —« Hun lagde sin hånd
kærligt over hans — »Vantro Thomas!«
Han svarede ikke, hensunken i eftertanke.
Stilheden var lang og trykkende. Hun sad med
hånden under den blege kind og betragtede
ham trist. Anede hun, at hendes fortid vilde
stille sig som en hindring mod hendes fremtids-
lykke?
Lille Mimi, der hidtil havde bladet i et
illustreret værk, nærmede sig nu trippende
Valdemar. Han elskede dette stille barn, hvis
ydre lignede moderens. Han løftede hende op
på sine knæ og gyngede "hende.
»Er det sandt du, at du snart blir min
papa, min rigtige papa?« spurgte hun indsmig-
rende og slog pludselig begge de små arme om
hans hals. »Jeg vil så gerne ha’ dig til papa,
for du er så snil — Men hvad vil du forære
mig? Noget rigtigt pent, hvad? — Men ingen
dukker, du — jeg er så lei af dem — giv mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
