Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faderen var død af tæring, den samme sygdom,
som mu var brudt ud hos sønnen. |
Kamilla gennnemlæste atter billetten, og
medlidenhed greb hende. Hvor den stakkars
hånd havde sitret, der skrev disse få linier!
Burde hun besøge ham? Hun havde været
for hård mod ham sidst . .. Hun havde noget
at gøre godt igen — Men var det også »pas-
sende«, at besøge en ung herre på hans syge-
værelse? Hun, den »radikale« dame, fik pludse-
lig skrupler. Skulde hun spørge Valdemar om
lov eller —? Nei, det hastede! Hun havde
ikke tid til at indhente hans samtykke. Knap
ventede hendes komme straks . . . Jo, hun vilde
gå til ham. Hun vilde ikke bryde sig om folke-
snakket. Hun erindrede flere romaner, hun
havde læst, hvor heltinden står trøstende ved en
forskudt elskers døds-seng. Situationen var pi-
kant. I bøgerne havde den altid rørt hende —
nu kunde hun opleye den i virkeligheden.
Skade, at ikke Knap var en berømt digter! —
Da vilde der måske komme at stå. i hans
biografi: »Han opgav ånden i Kamilla Schøn-
bergs arme, denne smukke og åndrige dame,
der i sin tid samlede alt, hvad Kristiania eiede
af stort og berømt, i sit gæstfrie hjem.« For-
talte man ikke om Chopin, at en polsk grevinde
sad ved hans døds-seng og spillede hans yndlings”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
