Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
Valdemar rynkede brynene, vennens sidste
spørgsmål havde krænket hans æresfølelse.
»Øg du tror, åt du vil bli lykkelig med
hende?«
»Javist. — Men jeg undrer mig virkelig over
mig selv, hvorfor jeg er så dum at sige dig alt
dette . . . Hvad vil du mig egentlig ?«
»Rolig, bare rolig! — Du blir altså lykkelig
med fru Schønberg, men du gør samtidig en
anden kvinde ulykkelig« — han tog et brev op
af lommén og legede betydningsfuldt med det.
»Har du tænkt på din mor, din gamle mor —?«
Der blev en pause:
»Man kan ikke ofre en mor alt,« svarede
Valdemar mørkt.
»Hun har imidlertid ofret dig alt, hvad du
ikke kan være uvidende om. Et par år efter
hun var bleven enke, friede en ung og brav og
begavet mand til hende . . ., Man såa, hun
elskede ham — og dog afslog hun, — af hen-
syn til dig. Du skulde ikke ha’ nogen stedfar,
hvor god han end var.«
Valdemar sad taus — men hans læber dir-
rede og øiet fik et eget blankt skær.
»Og hvor lidet kræver igrunden ikke din
mor? — At du forlader et fruentimmer som
Kamilla, der —«
Igt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
