Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
opgave. Har du forresten seet, hvordan hun
opdrager dette barn! Det er en slags dukke-
leg, tomme kærtegn og omfavnelser ... Kamilla
ved vel, at hun tår sig godt ud, når hun med
»moderlig ømhed« bøier sig ned og kysser den
lille — Og al den letsindige passiar, som barnet
må. høre pål Det er jo altid tilstede, når der
er fremmede, ofte lige til sent på nat. Ja, hun
er en slet, ialfald en ufornuftig mor — men en
slet mor blir heller aldrig nogen god datter.
Kamilla og din mor, Valdemar, vil aldrig kunne
enes — De er som ild og vand. Din mor vil
ikke vide noget af Kamilla — hun afskyr hende
søm pesten. Nu må du vælge! På den ene
side Kamilla, et væsen, der ikke er værd en bra’
mands kærlighed -—— på den anden side din
mor, din gamle, herlige mor, Valdemar! — Jeg
forstår, hvor tungt det må være dig at frasige
dig Kamilla, hvis du virkelig elsker hende -—
men der er noget, som står høiere end alle vore
egenkærlige lyster, og det er pligten. Hvad
skylder du dog ikke din mor, Valdemar! Har
du nogensinde tænkt alvorligt derover? Hele
hendes liv har jo kun været en lang opofrelse
for dg ... Og nu lømner du hendé med
krænkelser . . . Hun er syg, syg af sorg over
dig — Ved du, hvad hun tilslut siger i brevet?
»Jeg kan ikke leve uden Valdemar, han var min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
