Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
kom med sine ældre rettigheder over ham, med
sin livslange, prøvede troskab, med sin uende-
lige ømhed . . . Tårerne trillede ned over hen-
des furede kinder, idet hun bønfaldende strakte
de gamle, rystende hænder ud mod ham:
»Vil du forskyde mig, Valdemar? Er det
virkelig sandt? Å, du har ikke hjerte dertil —«
Hans følelser overvældede ham ved denne
tanke. Han huskede det løfte, han havde givet
sin døende far, at han altid vilde gøre moderen
lykkelig. Han brast i gråd, og så bøjede han
sig ned over bordet, med ansigtet skjult i de
korslagte arme, for at ikke vennen skulde se,
hvor bevæget han var. »Men Kamilla,« mum-
lede han sønderknust, »Kamilla .. .«
Doktoren betragtede ham en stund med
tankefuld medlidenhed. Han anede, at Valdemar
allerede havde taget den smertelige - beslutning.
Så slog han pludselig armene, ømt som en bror,
om hans hals.
»Græd ud, ven, sræd blot ud ... Skam
dig ikke over disse tårer — Også jeg har grædt
dem . . . Det er din første, store sorg dette...
Jeg ved af erfaring, hvor den er bitter . . . Det
er ligesom hele verden gik under med denne
ene brustne illusion . .. Alt blir farvéløst og
tomt omkring én , +. Ja, tror du ikke, at også
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
