Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
og nynnede i sin høie fryd over det reddede liv
— det lød som fugle-kvidder —: »Han elsker
mig, han elsker mig . ..«
Pludselig udstødte hun et let skrig. I speilet,
der hang ligeoverfor døren, så hun dr. Westgård
træde ind — og dette strenge alvors-ansigt be-
budede en ulykke.
»Hvad er det?« spurgte hun, uden at gi’e
ham tid til at hilse på hende. »>Sig det straks
— Det er noget galt, jeg aner det —«
»Roligl« bad han, »rolig . . . Sæt dig —
Så skal jeg fortælle —«
»Det er noget — om Valdemar — din ven,
ikke sandt ?«
»Jo—0!« svarede han irriterende langsomt.
Han så stivt på hende, der fortæredes af
uvished og angst ... Hvor havde ikke denne
kvinde leget med ham! Som en kåd gut, der morer
sig med at pine den småfugl, den har fanget...
Hvad havde han ikke udstået for hendes skyld
: …… Men nu var det hendes tur at lide — Han
var ilet lige fra Valdemar til hende for at for-
tælle hende nyheden, i en uklar, grusom længsel
efter at være vidne til hendes ydmygelse . . . I
sekundet nød han hele hævnens bitre sødhed ...
Hun sprang frem og tilbage, hun rev utålmodigt
i kjolens silke-sløifer og spurgte gentagende med
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
