Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Be
søgte alene op Hauch, og hun var meget al-
vorlig, da hun kom tilbage. Hun havde hilset
paa den lyriske Digter, hun yndede mest.
Sverre stod i Samtale med sin Mor, da
et pludseligt Vindstød løftede en liden Sørge-
sløjfe fra en af Gravene og førte den lige
mod Sverres Bryst. Med et Udraab af Angst
rev Moderen Sløifen bort. Overtroisk som
alle sensible Naturer saa hun i denne Tilfæl-
dighed et slet Varsel. Hun var trist og ord-
knap paa hele Hjemveien. Det lykkedes
hende ogsaa at gjøre Sverre forstemt. ,Blir
du sentimental nu, Gut?" spurgte Pehrsen —
og fik som Svar et ondt Blik.
Skram var den første, som skyndede paa
Hjemturen. Han skulde om Aftenen paa Bal
hos den tyske Ambassadør, og skulde han.
faa sit Toilette i Orden, maatte han nu afsted.
Mageligt slentrende, en Smule trætte, gik
de hjemover. Sverre var nu saa heldig at
faa Andrea ved sin Side. Lyders Tur blev
det at underholde Moderen.
Sverre bød Andrea Armen; hun tog den
smilende. Pehrsen saa næsten taknemmeligt
paa den unge Pige. Naar man udmærkede
Sønnen paa en eller anden Vis, bævede hans
Faderhjerte af glad Stolthed. ;
Det begyndte allerede at skumre. Enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
