Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i II4
slappes og sløves den som en Muskel, der
ikke øves; den dør",
Skram svang Meislen paa en Maade, der
viste, at hans eget Muskel-System var i den
bedste Orden.
»Ja, jeg afskyr disse Faamælte, disse til-
knappede, hovmodige Daarer, der indbilder
sig at være Tidens Hellenere, og dog ikke er
andet end dens Barbarer — thi de forstaar
ikke, at jo højere Civilisationen stiger, jo
rigere blir Følelsens Udtryk i Tale som i
Digt, det blir fint nuanceret og mangfoldigt
vekslende som Farveovergangene i dette At-
lask (han pegte paa en Sofapude). Ved du,
hvad jeg ofte grunder over, naar jeg ser
Pehrsen og Sønnen sammen, Faderen stum,
Sønnen høflig kold. som en Fremmed? Mon
ikke her i Stilhed spilles et husligt Drama,
som venter paa en forfærdelig Opløsning?"
»Du ser Spøgelser ved høilys Dag".
»Ja, lever vi, Lyder, skal du sande mine
Ord. — Aa, havde jeg blot literært Talent
som du! Da havde jeg straks skrevet en Bog,
en flammende Protest mod denne norske Taus-
hed, denne Morder, der stille snigende ud-
vælger sine Ofre, denne Landeplage, værre |
end Ægyptens Græshopper — og ved du,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
