Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
sin egen Eier, der er jeg ikke længer med
der .oprøres jeg".
»Bah! — Du kjender ikke Folket, Skram!
Det er Feilen din",
»Mener du? — Lad gaa! — Men kan du
Historien om Bondekonen med Rokken? Man-
den har været lang Tid ude paa Reise, han
har som Fisker døiet meget ondt, og vender
nu endelig tilbage. Uventet træder han ind i
sit Hjem. Han finder Hustruen spindende.
Nu skulde man tro, at hun i Gjensynets Glæde
var sprunget op, havde væltet Rokken og var!
falden: Manden om Halsen. —. Jo, Tak!..—
Nei, Far, hun blir saamænd roligt siddende og!
spinder videre endnu et Par Sekunder —
imidlertid gløder det i hende — saa reiser
hun sig ligesaa roligt — aa, hvor det gløder
i hende! — tørrer sin Haand af paa Stakken
og. gaar langsomt mod Manden, hvem hun
endelig ligesom undvigende rækker Haanden
med et sindigt: ,,Du faar være velkommen
da". — Bondens nedarvede Begreb om Ån-
stand kræver denne Fornægtelse af Følelsen.
Har du ikke her som i ét Billede hele hans
barbariske Opfatning af Hjerteforholdet?”
»Hvad du kalder barbarisk, finder jeg!
vakkert. Der er, som du selv siger, noget!
Sagaligt og Mandigt deri. — Men lad os ikke!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
