Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
som muligt ikke alene sit Hus, men ogsaa
sine Pakboder — dog var det ikke lykkedes.
»Naadens Sol" faldt ikke paa ham.
»Maaske det kunde gaa bedre her",
tænkte Pehrsen, hvem Forfængeligheden gjorde
dum (ellers var hans Forstand skarp nok).
Og han bukkede sig paany lige til Jorden for
Ministeren. ,,Bare Wasaen at begynde med”,
tænkte han videre, ,jeg er slet ikke fordrings-
fuld. — Og hvilken Fryd for Sverre at ha’ en
dekoreret Far. Da først vil Gutten bli’ stolt
af mig. Endnu er han det ikke rigtigt".
Sverre saa i det samme ringeagtende paa
Faderen, der saa ganske lod til at tabe al
Selvfølelse og Værdighed, og som uden at
vide det, var Gjenstand for mangt medlidende
eller haanligt Smil.
»Servil!f mumlede han, bed Læberne sam-
men og vendte sig bort for ikke at se mere.
Han følte sig saa grændseløs ydmyget ved
Faderens Kryberi.
Imidlertid var der bleven musiceret. Fru
Berner, iaften kokettere end sædvanlig, i sin
rosenrøde Kjole og sit kunstlede ,,Barnesmil",
havde netop foredraget en af Gades Sonater.
Nu opfordrede Formanden Andrea til at synge,
og da hun undslog sig, bad han hende om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
