Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Rosenius nærmede sig med en ægte svensk
Kompliment, saa rhetorisk var den. Skram
efterlignede ham. Ministerfruen havde jo an-
erkjendt Andreas Præstation. —
Formanden satte sig til Pianoet, en Vals
af Chopin kastede sit smeltende Lok gjennem
Salen, og snart saa man det ene Par efter
det andet hvirvle sig rundt i Takten af disse
vidunderlige Toner, hvori Smertens og Glædens
. Genier ligesom mødes. . . Er det en Hulken
eller en Latter, en Velkomsthilsen eller et
Farvel? ... Og idet man grunder derover,
jages man videre, over i en ny Stemning. . .
Sverre dansede med Andrea. Da han
førte hende paa Plads, gav han hende, ube-
mærket af de Andre, en forseglet Konvolut.
" Hvad er det?” spurgte hun nølende.
»Et lidet Forsøg paa at skrive Lands-
maalet — et Slags norsk Stil, om De vil. —
Men det er bestemt for Dem alene. De maa
ikke vise det til nogen — mindst til Lyder,
han vil blot gjøre Nar af mig".
»Det lover jeg Dem",
»Det er nemlig Vers",
»De er altsaa ogsaa Poet", sagde hun,
synligt smigret, og hun saa venligt paa ham.
»Man fusker i Haandværket”, svarede
Sverre med affekteret Beskedenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
