Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rk 5
Hun passiarede livligt med ham, hun
spøgte, hun lo. Lyder, der stod surmulende i
en Krog og trak i sit røde Skjæg, lod hun
til at have glemt. Sverre straalede. Han
hørte paa hendes Tale med et forud nydende
Smil som En, der drømmer om Besiddelse.
Det cyniske Glimt i hans sorte Øie kom stær-
kere frem end sædvanlig. Nu og da kastede
han et langt Blik paa hende, et Blik, der til-
slut fik dette Stive og Stirrende, som en vel-
lystig Tanke, stedse kredsende om sig selv,
giver det.
I dette Øieblik troede han sig elsket af
Andrea. Maaske en anden Mand, med mindre
Selvtillid end Sverre, ogsaa havde smigret sig
med et saadant Haab, forledet dertil af An-
dreas Venlighed.
Men da han for tredie Gang opfordrede
hende til en Vals, svarede hun nei. Hun
likte ikke den Maade, hvorpaa Sverre dansede.
Han knugede hende tæt ind til sig, hans Knæ
berørte undertiden, som tilfældig, hendes, og
engang følte hun hans brændende Aande paa
sin, Hals.
»Nei, nu maa jeg hvile", sagde hun. ,Nu
bør De engagere Frøken Dagmar. Hun sidder
der ganske alene". |
Sverre fjærnede sig. ,Jeg vil følge hende |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
