Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
udenfor Butikken; Kunderne, de gamle, vral-
tende Madammer som de unge Piger og
Skoledrengene, og tilslut endog fordristede
sig til at karikere Principalens smørfede, kugle-
runde Ansigt, blev hun af denne, under mange
Skjeldsord, sat paa Porten.
Det var Sommer. Med sin lille Bylt og
sine Tegninger i Haanden sneg Barnet sig ud
af Staden, og vandrede langsomt hjemover
langs den øde Hede. Ak, hvad vilde den
strenge Far sige? Hun var bange for at møde
ham — han slog hende sikkert ihjel —
Hun satte sig ned i Lyngen og græd.
Den synkende Sol gyldnede de violette Lyng-
toppe, og Hedelærken kvidrede. Men Barnet
græd endnu stærkere. Hun kunde slet ikke
forstaa, hvorfor hun var jaget bort, og endnu
mindre sin ubændige Lyst til at ødelægge alt
Principalens Papir, ved at kradse paa det.
Mon ikke en ond Aand var faret i hende?
Hun erindrede de religiøse Formaninger, Deg-
nen havde givet hende med paa Vejen, da
hun drog hjemmefra, og hun begyndte at
drømme stygt om Synd og evig Fordømmelse.
Det knarrede i Sand-Veien. En elegant
Reisevogn fo’r forbi. Den gamle, fine Dame,
som sad i den, befalede Kusken at standse.
Hun steg ud og nærmede sig venligt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
