Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250.
Hendes Tillid til ham var borte.
Lyder saa nøiere paa Sangen. Det var
Vinjes yndige ,Ei -Gjenta eg saag", og han
erindrede nu sin egen savnede Afskrift af
dette Digt, bestemt for en svensk Komponist,
som havde bedet ham om nogle gode norske
Tekster. ;
Sverre havde hin Dag stjaalet Afskriften
fra ham i den Tro, at det var en selvstændig
Digtning af Lyder, han havde kopieret den
med sin smukkeste Haandskrift og givet den
til Andrea, hvem han saa gjerne vilde behage.
Men Lyder fortalte ikke Andrea Sammen-
hængen. Det vilde være at nedsætte Sverre
for meget i hendes Øine. ,, Den Skurk!" kunde
han dog ikke afholde sig fra at mumle.
»Lad os ikke dømme ham for haardt”,
bad - Andrea, mildt dømmende som alle fine
Kvinder. ,Han er endnu saa ung — og des-
uden — ja, maaske finder han noget til sin
Undskyldning. Det har været en eller anden
Misforstaaelse".
Solen sken imidlertid ind mellem de smale
Ruder, man saa den solblaa Himmel derude
og Blomsterne paa Andreas Balkon.
»Hvor Veiret er vakkert!" tilføjede hun.
»Se mine Roser derude! Hvor de trives!"
»Skulle vi ikke ta’ en Tur til en af Vil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
