Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
de passerede Café Colonna, mødte de Sverre.
Han hilsede, men Hilsenen blev ikke besvaret.
Andrea gjemte sit rødmende Ansigt bag Viol-
buketten, Lyder saa til den anden Side. Hur-
tigt ilede de forbi Sverre.
»Hm!f mumlede han og gned Haanden
keitet ned ad Siden, hvad han pleiede at gjøre
i kritiske Momenter. ,Er det saaledes fat?
»Det unge Norge" sværmer om paa egen
Haand og vil slet ikke kjendes ved min Ring-
hed? Lyder saa rent straalende ud. Hvad
mon der kan være passeret?”
Fuld af den nagende Bitterhed, ’som Skin-
syge og Tilsidesættelse indgiver En, saa han
længe efter Parret. ,,Kokette!" mumlede han
tilslut, og gik ind i Kaféen, for at trøste sig
med en Kop sort Kaffe, hans Yndlingsdrik.
Andrea bad Lyder ved Afskeden, om han
ikke vilde følge op med øg være deres Gjæst
den Aften. , Mor venter Dem&, sagde hun,
men Lyder modtog ikke Indbydelsen. Han
trængte til at være alene med sig selv og sine
overstrømmende, vin-gjærende Tanker. . .
Denne Aften gik Andrea sent tilsengs.
Halvt paaklædt sad hun paa Sengen, bøiet
over sine Violer, helt inde i sin unge Kjærlig-
hedsdrøm. . . i
Hun huskede pludselig Sverre, den Gri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
