Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
" Børnene skulde forestilles, var Lyder aldrig
at finde. Han var gaaet tilfjelds med Gjæter-
gutten eller tilskogs med Per Skytte. Eiler
han sad inde paa en Bondegaard og hørte,
hvor det gamle Lægdslem, en tidligere Spille-
mand, fortalte Rægler og Eventyr. Kom han
endelig slentrende hjem, var det i en forreven
og smudsig Tilstand, hans Sko var itu, hans
Bukser hullede, hans Haar stod som Børster,
man skulde tro, det aldrig havde kjendt en
Kams Herredømme. Moderen paastod, at han
»lugtede af Fjøs og Stald", og slog en hel
Flaske Eau de Cologne over ham, inden hun
slap ham ind i Salen til Gjæsterne.
At ride paa usadlede Heste, at svømme
gjennem Elven, hvor den var stridest, at tage
Ryggetag med Bondegutterne, at bestige de
utilgjængeligste Fjeldtoppe, alt dette lærte
Lyder af sig selv. Derimod var det en Umu-
lighed for Moderen at give ham ,,en Smule
air", hvormeget hun end exercerede med ham.
At bukke sig pent og træde smukt ind en
Dør forstod han ikke, at klimpre paa Piano
som sine Sødskende vilde han slet ikke lære,
af Dansemesteren, der skulde indvie ham i
Francaisens Ture, gjorde han Nar, for at bære
Handsker havde han en ren Afsky (hans
Hænder var store og røde som en Kokkepiges,
John Paulsen: Familien Pehrsen, 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
