Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189 i
han Sverre i Skulderen og skjændte ham
Huden fuld, fordi han saa grovt havde villet
narre Andrea. ,,Men Falskhed slaar sin egen
Herre paa Halsen”, sagde han. ,Du, der
spotter over alt Norsk, du, der kalder Folket
for en tankeløs Flok af Kjør, der følger blindt
Bjeldekoen, du, der sætter en udlevet Adels-
mand over den dygtigste Borger, du gaar hen
og indbilder Andrea Storm, at du er Maal-
mand og Frihedsven. — Du maatte skamme
dig som en Hund, maatte du".
Sverre søgte ikke engang at forsvare sig,
men gned blot den høire Haand nervøst ned
ad Siden. Det forknyt Hjælpeløse, der under-
tiden faldt over ham, mærkede atter hans
Holdning. Nu forstod han, hvorfor Andrea
hin Aften havde passeret ham uden at ville
gjengjælde hans Hilsen.
Lyders Harme svandt straks. Han havde
ventet Grovheder, og han fandt en Svaghed,
ligeoverfor hvilken hans gode Hjerte var
modstandsløs.
»Hvordan kunde du dog gjøre dette,
Sverre?” sagde han endelig i en mildere Tone.
»Jeg tror, du maa være bleven rispende gal”.
»Er Andrea — jeg mener Frøken Storm
— meget sint paa mig?" spurgte tilslut
Sverre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
