Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20I
Ligger ikke her en stor Uretfærdighed til
Grund, en Spotten af vor Intelligents, en
Ringeagt for vore friske, uprøvede Kræfter?”
Sverre fandt det her passende at udstøde
et lidet, sympatiserende Suk.
»En Kvinde, selv den bedste, er altid
mere smaaligz end en Mand — ja, nu gjør
De store Øine — og dog er vor Natur igrun-
den noblere end Mandens. Man har nemlig
altid holdt os tilbage i det Smaa -i Livet,
henvist os til Dagens Bagateller. Men giv os
Frihed og Viden, Aandens Lys og Luft, og
vi vil opnaa en Storhed, som Manden endnu
aldrig har seet, men kun anende seet et Glimt
åf i sine bedste Drømme",
Andrea slog . energisk. ud med Armen.
Hun havde talt sig blussende hed. De blaa
Øine eiede Lyn, Kinderne brandt, og Musk-
lerne om den fine Mund dirrede. I Talens
Løb havde hun taget Hatten med det blaa
Slør af sig, og det blonde Haar fik Lov at
kruse sig rundt de smaa Øren og fremover
Panden, som det selv lystede.
Sverre tog i et Blik det henrivende Billede
ind i sin Sjæl. Han syntes, at hun var meget
ensidig i sit Syn paa Kvindens Stilling,- og
dog imponerede hun ham ved sin Sikkerhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
