Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
hans Øine med deres interessante Snit... Nei,
om Penge maatte han ikke tale, da fornærmede
han hende. At Portraitet skulde være en
Gave til hans gamle, kjære Mor — hun havde
selv en Mor, som hun forgudede — kunde
blot styrke denne hendes Beslutning.
Rosenius opponerede ikke mere. ,,Naar
Portraitet er færdigt", tænkte han, ,saa sender
jeg hende Summen uden videre Ceremonier".
Han fulgte hende hjem, og da han ved
Døren trykkede hendes Haand til Afsked,
lovte han at komme allerede næste Uge og
sidde for hende.
Men denne Nat sov Dagmar saa sødt,
som hun ikke havde sovet paa længe. Hun
drømte om sit fjerne Hjem, om Danmark og
Bøgeskogen ... men dybt, dybt inde, under
de silkegrønne Grenes Løvtag, paa de ensomme
Stier, hvor Skogmærkerne vokser, gik et Par
for sig ganske alene — og vel vidste hun,
hvem disse to Lykkelige var. . . i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
