Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
»Han er løben bort fra os. Vi ser ham aldrig
mére”.
»Aa, han kommer nok tilbage", sagde ;
Pehrsen, men han rystede saa i Knæerne, at
han maatte læne sig til Bordet, ,,om ikke før,
saa dog naar han er sulten",
»Og det siger du — hans Far — Saa lige-
gyldigt". Hun kastede sig over Sønnens
tomme Seng og græd høit, klagende som et
forladt.Barn; der jamrer sig: , Aa, frier
var død, gid jeg var’død! ... Naar skal dette
kummerlige Liv ende?... Aldrig Fortrolighed,
aldrig Venlighed, aldrig et godt Ord. . . Men
(jeg har et Hjerte, Pehrsen, og det ved du
ikke ,. .-du river i-det, Stykke for Stykke;
du dræber mig daglig, tommevis ... og du
ved det ikke. Du har ikke engang villet tro
paa min Sygdom". Atter fik hun en vældig
Hostebyge. ,Tror du da paa dette?" spurgte
hun ham pludselig og viste ham Lommetør-
klædet, som det opspyttede Blod havde farvet,
»eller kanske du mener, at disse Blodpletter
ogsaa er ,Narreri og Affektation". — Aa, du
grusomme, grusomme Mand!"
"Sofie!" ” skreg: Pehrsen med ’en vild
Skræk i alle Miner, idet han greb krampagtig
hendes Haand. ,,Du er døende — og du har
tiet dermed. Det var Synd, stor Synd af dig.
16%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
