Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
En Middag hørte han, at Værten hviskende
talte med en Politibetjent. ,,Mache," sagde
Betjenten til den bestyrtede Vært, ,,non é un
ladro, cåro Padrone, ma un Signorino, un Ga-
lantuomo — Solamente un poco pazzo."
Sverre sitrede. Var man paa Sporet efter
ham? Det var jo om ham, man talte. — Nei,
Gudskelov, Tyv var han endnu ikke —
En halv Time efter kom Faderen til ham.
Politiet havde givet ham Underretning — og
han havde maattet betale en god Douceur
derfor.
Sverre sad netop og grublede over sin
Portemonnaies Tomhed. Han havde betalt
Værtens Regning for disse Dage, og havde nu
blot et Par Soldi tilbage. Iaften maatte han
desværre gaa sulten tilsengs, hvis ikke Værten
gav ham Credit. Ved det uventede.Syn af Fa-
deren tabte han Portemonnaien paa Gulvet og
dens faa Kobbermynter rullede udover.
»Hvad vil du?" stammede han, paa Shgabg j
trodsig og bange.
Da Pehrsen mærkede, at Sønnen var i god
Behold, frisk. og sund, glemte han alle sine
Forsætter om at vise Mildhed og (Overbæren-
hed. Det gik ham som hine Katholiker, der
narrer Madonna for alle de i Angstens” Stund
lovede Gaver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
