Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
Pehrsen gik, ved Døren standsede han som
om han havde faaet en Idé.
»Din Mor la’r.dig hilse.”
»Hvorfor kom hun ikke med dig?"
»Fordi hun holder Sengen — hun er syg
— meget syg. — Hun vilde endelig staa op
og springe herned til dig, men Lægen forbød
hende det ... Hun havde heller ikke havt
Kræfter dertil.”
»Men hvad feiler hende da?" spurgte.
Sverre angst.
»Dett.er Brystet — hun spytter Blod:—.
Gud ved, hvorlænge vi kommer at beholde
hende.” :
»Og det siger du mig først nu! — Stakkels
Mor! Stakkels Mor! — Og jeg er maaske
Skyld deri?" |
»Hun fik et Anfald samme Nat, du for-
lod os.” m
Sverre sank ned paa Sengen. Da han saa
op, var Faderen borte. Pehrsen vidste vel, at
den skjulte Bøn i Hilsenen fra hans syge Mor
vilde virke mere end alle hans Overtalelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
