Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Pehrsen og Frue havde siddet oppe og
ventet paa Sverre hele Tiden. Endelig kom
han — døende. Thi her var lidet Haab om
Helbredelse, det saa man ved første Blik.
»Sørgesløifen!’ mumlede den sønderknuste
Mor, hun huskede paa hint Kirkegaards-
besøg. Men Pehrsen stod maalløs og vred
Hænderne.
Sverres Bevidsthed vendte endnu ikke til-
bage. Legemet laa udstrakt, fuldstændig slapt,
uden Spor af Bevægelse, Ansigtet var hvidt
som Kalk, aldeles blodfattigt, Øiet lukket,
Aandedrættet gik yderst svagt, neppe mærk-
bart, af og til hørtes en sukkende Ind-
aanding.
Lægen blev straks hentet.
»Fractura basis cranii,” mumlede han ef-
ter at have gjort en flygtig Undersøgelse. Det
var et Brud paa Hjernens Grunddel.
Paa Forældrenes stumme, fortvivlede
Spørgsmaal havde han til Svar kun en fleg-
matisk Skuldertrækning, eiendommelig for Ita-
lieneren.
»Chi lo sa? — Poveretto! — Chi lo sa?"
— Og han lovte at komme igjen næste
Morgen.
»Skulle vi ikke telegrafere til Paris, til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
