Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Slig ser den Skibbrudne fra ”Vraget det
faste Land stige mod Horizonten.
Sverres første Barndomsaar gled over som -
en Sky, uden Mærke. Han erindrede kun, at
Barnet var stygt, at det skreg, og at denne
Skrigen generede ham. Men saa blev Gutten
større, og han saa undertiden paa Faderen
med et Par Øine saa store, saa sky, saa tanke-
fulde, at Faderen ligesom skamfuld maatte
slaa sine ned . .. O, disse hellige Barneøine,
hvor Uskyldsdrømmen endnu leger, hvor det
tabte Paradis ligesom glimter paany! — Pehr-
sen legte en sjelden Gang med ham, han
lærte ham at sætte Tinsoldaterne op i,militær
Orden, og han snittede en Mast til hans
i Dukkebaad, hvergang denne knak over .
Gutten betragtede ham da glad beundrende,
dog altid en Smule sky — denne Skyhed, der
desværre aldrig skulde svinde ligeoverfor den
alvorlige Fader...
Ja, hvor stille og klog havde ikke Sverre
været som Barn ... I lange Timer kunde han
sidde rolig i sin Krog med Billedbogen i
Fanget — man mærkede ikke engang, at han
var inde i Stuen. : Og hvor flittig, hvor
"lærvillig, hvor omhyggelig for sine Sager! ..
Hans Bøger saa altid ud som var de nye —
han havde Varebind om dem og aldrig sled
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
