Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
havde luret bag hans bitre Reflektioner, kom
nu forstærket, med en tordnende Dommedags-
lyd, tilbage.
Havde Sønnen nogensinde holdt af ham?
Eller havde han aldrig eiet det Barn, han nu
for evigt skulde tabe?
Aa, bare han vidste, at dette Sønnehjerte
havde været hans, at Sverre engang havde
elsket ham — 0, da kunde meget, meget ud-
holdes, da havde Døden tabt sin bitreste Brod.
Han reiste sig og stavrede som en drukken
Mand ind i Sygestuen. Taus satte han sig ved
Sverres Seng. Ligeoverfor ham sad Moderen.
Hun, den Dødsdømte, vaagede over den alle-
rede Døende.
Sverre var styg at se paa som han laa
der, skjæmmet af Bandagerne, i Sygestuens
Skumring. Man havde klippet Haaret af og
barberet Hovedet. Kun den blaalige Haarrod
sad tilbage, og derover laa Isposer som store
Bylder. Lyset,-grønligt brudt af Persiennerne,
gav hans ubevægelige Ansigt med de lukkede
Øine Lighed med et Kadavers. Af Øret sivede
draabevis noget tyndt Blodvand.
Pehrsen gjøs ved Synet af disse enkelte
Bloddraaber. Han vidste, hvad de betød.
Trommehinden var sprængt.
Forældrene mælte ikke et Ord. Naar deres
j
hi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
