Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
mig, Gutten min — — Hører du mig ikke?
Se dog op! Blot et Sekund! — Du ved, hvor É
” jeg holder af dig, hvor uendeligt jeg holder af
dig — Jeg har altid holdt af dig... Den
Smule Glæde, Livet undte mig, fik jeg af dig
— Kjæreste Gutten min!"
Det Jernskal, hvorunder Pehrsen havde
knuget sit Hjerteliv, splintredes her ligeover-
for Dødens høie Aasyn. Den tause Mand fik
Mælet tilbage. Følelsens længe undertrykte
Væld strømmede nu over i store, vilde Bølger,
som den Vaarflom, der for at naa frem til
Dagens Lys, har brudt sig Vei gjennem selve
Fjeldet.
Hans Tale var en usammenhængende
Række af Bekjendelser, Selvanklager og ømme
Henvendelser til Sønnen.
Men denne rørte ikke engang paa sig.
Havde han slet ingenting hørt? Kunde han
ikke tale eller vilde han ikke?
Men Fruen betragtede gjennem Taarer sin
Mand. Kunde det visne Træ pludselig skyde
grønne Blade? — Ja, her var skeet et Under,
en Aabenbaring ...
Karnevals-Larmen udenfor blev stærkere.
Mandolinerne klang og smeltede, nu et viltert
Hop paa Strengene, saa en øm Svæven, og en
kraftig Baryton sang dertil en af disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
