Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33!
Hvad var det? En sidste Opblussen af den
stærke, sandselige Drift, der havde voldt hans
Ulykke, en bittersød Erindring om alle de
Elskovens ”berusende Stunder, han ofte havde
nydt i sit unge Liv og som hån aldrig skulde
nyde mere — eller var det simpelthen en taus
Protest mod Tilintetgjørelsen, denne forfærde-
lige Naturmagt, som Ungdommen vel ærbødigt
kan bøie sig for, men aldrig begribe . .
Tanken om en personlig fortsat Tilværelse
er det sidste Haab, den slipper.
»Kjender du mig ikke?" gjentog Faderen
hæst, klynkende. ,,Sverre! — Gutten min!"
»Lad os bede for ham," sagde Moderen,
»her kan blot Gud hjælpe.”
Men Sverre saa ikke paa nogen af dem,
han saa kun sine lange, aristokratiske Hænder,
hvoraf han altid havde været saa stolt, og som
nu laa kraftesløs udstrakte langs hans Sider.
Sygdommen havde givet dem en vokslignende
Farve, der stak lysende af mod det røde
Sengetæppe. Han havde engang drømt, at
disse fine Hænder skulde gribe ind i Historiens
Gang, at de skulde underskrive høivigtige
Papirer, politiske Dokumenter, der forandrede
Landes og Folkeslags Skjæbne — og nu blev
deres hele Bestemmelse at raadne i Jorden, at
tjene Ormene til Føde...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
