Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
Hun var rasende, hævede sig stolt paa
Kothurnerne og den samme krænkede Dyds-
Scene, hun tidligere havde spillet for saamange
Mænd, gaves nu ogsaa for Rosenius. Han fik
tilslut sin Afsked i Unaade. Aldrig mere
maatte han vise sig for Dianas fortørnede Øie.
Han burde takke Guderne for, at han slap for
saa godt Kjøb, og ikke fik Aktæons Skjæbne.
Karnevalet var nu forbi. Fru Berner drog
med hele Fremmed-Sværmen til Neapel... Den
unge Attaché reiste did samme Dag, og Ryg-
tet satte deres Reise i Forbindelse med hin-
anden. i
Stakkels Rosenius var nu alene i Rom,
men at være alene, likte han, som sagt, ikke,
Han kjedede sig, kjedede sig gudsjammerligt.
Denne hans indre Tomhed maatte fyldes —
men af hvem?
Dagmar dukkede pludselig op i hans Erin-
dring. De var dog yndige alle disse stille
Timer, han engang havde tilbragt paa hendes
Studie! — Og hun elskede ham —
Om ikke Kvinden vilde modtage ham,
havde han dog Ret til at faa Kunstner-
inden itale. Han havde jo givet hende en
Bestilling, han vilde paaskynde Portraitets
Udførelse. Det Hele vilde faa Karakteren af
en Forretnings-Visit.
22"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
