- Project Runeberg -  Samliv med Ibsen. Nye Erindringer og Skitser /
12

(1906) [MARC] Author: John Paulsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

ligeså komisk som ynkeligt skue. Den store violinist
og hjerteknuser stod der elegant bukkende, men —
uden bukser. Tjeneren havde netop taget fra ham
disse højst nødvendige beklædningsgenstande for at
give stuepigen dem til afbørstning.

Men Griegs historie var morsommere.

Ole Bull optrådte i Madrid. Damerne var som gale
efter ham, ikke mindst Spaniens varmblodige dron-
ning, den unge Isabella, for hvem erotiken spilled
en langt større rolle end politiken, som hun dog var
sat til at lede.

Efter en af sine concerter blev Bull kaldet til au-
dients hos dronningen. Hun udtrykte med sydlandsk
varme sin begeistring for hans guddommelige spil og
forlangte tilslut at han skulde komme en aften op på
slottet og spille for hende — ganske alene. En sådan
musikalsk téte å téte vilde være så fortryllende.

Ole Bull havde jo kun at adlyde. Men efter denne
ensomme musiktimé med dronningen, blev han se-
nere af en kammerherre overrakt den spanske orden,
som bærer indskriften ,, Pour la vertu".

Da Ole Bull senere kom til Stockholm og spilled
ved hoffet der, bar han på sin kjole den spanske or-
den. Men den gamle, franskfødte dronning Desideria
havde neppe fået øie på den, før hun brast i latter og
spurgte: , Men sig mig, hrr. Bull, hvorfor har De fået
den orden?”

»For mine dyders skyld, Deres majestæt!" svared
Ole Bull med diplomatisk alvor, idet han bukked
dybt. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pjsamibsen/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free