Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
hue, han bar på hodet, førte han med sig en chapeau-
bas — og denne måtte nu gøre tjeneste. Til alt held
var han alene i kupéen. Chapeaubas’en kasted han
så ud af kupévinduet.
Men den stakkers poet havde i forvirringen glemt
en liden ting, at han havde mærket chapeaubas’en
med sit visitkort. Og så fulgte det artige efterspil.
Toget stanser endelig ved.den by, hvor Schønborn
hører hjemme og alle kender ham, fuld af værdighed
stiger han ud på perronen, men idetsamme styrter
schaffneren imod ham, og overrækker ham med et ær-
bødigt buk, sandsynligvis i håb om klækkelige drikke-
penge, den mishandlede chapeaubas, som man havde
fundet på sporet.
.. Schønborn blev rasende og nægted i sin første op-
brusen at være hattens eiermand. Hvordan historien
egentlig endte, skal lades usagt. Vi har al grund til
at tro, at æsthetikeren i sit raseri tilslut slynged hat-
ten lige i fjæset på den ærlige schaffner. —
. — Samtalen gled videre, fra det burleske til det
alvorlige eller muntre. Professor Dietrichson bragte
os teaternyt hjemmefra — og så begyndte vi at snakke
om vore skuespillere. Da jeg undred mig over, at de
fleste sceniske kunstnere kom fra Bergen og at der
var så få fra det østlige Norge, sagde Ibsen.
»Den østlandske dialekt passer så lidet for scenen,
det er sagen ... Hør f. eks. på en Kristianiadame!
Hun taler ensformigt og træet, men mod sætningens
slutning hæver hun altid stemmen som til et spørgs-
mål. Og en fremmed, som ikke forstår sproget, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
