Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Teaterbestyrelsen håbede imidlertid at han kunde
udvikle sig med tiden, og viste sin tillid til Ibsen ved
at tilstå ham af teatrets kasse en mindre sum til en
udenlandsreise for at studere danske og tyske teater-
forhold.
Ibsen har vistnok under sit lange ophold i Bergen
været mere optaget af at skrive for scenen — han
digtede jo i hin periode ,,Gildet på Solhaug", ,, Olaf
Liliekrans", ,Fru Inger til Østråt", ,Hærmændene
på Helgeland" — end af at veilede skuespillerne.
Vi må heller ikke glemme at det hørte med til hans
forpligtelser, da han modtog posten, at han fra tid til
anden — om muligt hvert år — skulde levere teatret
et dramatisk årbeide.
På prøverne var Ibsen meget opmærksom. Nøie
iagttog han skuespillerne — ingen urigtig gestus,
ingen falsk betoning undgik ham — men han gav dem
sjeldent råd. Han var ligeoverfor teatrets kunstnere
beskeden og reserveret, måske i høiere grad, end det
passede for hans stilling.
Min gamle lærer og ven, Herman Låding, som be-
styrelsen tilslut gav Ibsen til kollega, kanske fordi den
syntes at han trængte til en medhjælp, fortalte mig
ofte om sin teatertid og sit samarbeide med Ibsen.
Egentlig samarbeide blev det dog ikke, for de var
som ofrest uenige og gik hver sin vei. Låding var den
ældre og modnere og holdt på sin authoritet. Ibsen
var, som ungdommen pleier at være, heftig og op-
brusende. Og det .endte da også med, hvad jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
