Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
efter forestillingen takkede Ibsen varmt alle de op-
trædende.
Man skulde fristes til at tro, at det i Ibsens øine
var en mønsterforestilling. Men senere, da jeg privat
i Ibsens hjem talte med ham om opførelsen, som jeg
for min dél roste stærkt, havde Ibsen ikke få indven-
dinger at gøre.
Det var ikke alene et par af de spillende, som kun
délvis havde forstået sine roller, men han var også
misfornøjet med tapetets farve i dagligstuen — det
gav ikke den rette, af ham ønskede stemning — og
han kom endog med slige finesser, som at Nora ikke
havde de rette hænder (om de var for store eller for
små, husker jeg ikke).
Hvor vanskeligt må det dog være at tilfredsstille en
Ibsen, når han går i slige detailler!
Men vi må ikke glemme, som jeg skriver i mine
»Nye erindringer", at Ibsen har set stykket spille i
sin fantasi tusen gange, at han kender nøie hver per-
son, deres udseende og deres klædedragt, deres hold-
ning og gester, deres vaner og uvaner. Han ved så-
ledes om Nora er høi eller liden, om hun er blond
eller brunet, om hun går langsomt eller hurtigt, han
har studeret hver liden eiendommelighed ved hendes
væsen og har lagt mærke til at hun gør en urolig,
næsten vellystig bevægelse med skuldrene, når hun
spiser af de forbudte makroner.
Men ved opførelsen har det af Ibsen i sine intimeste
detailler udarbeidede fantasibilled at bestå en kamp
med den krasse realitet bag rampen. Det blir ham en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
