Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
tænder bore sig ind i sin jomfuelige læg — et gru-
somt bid, der afpressede hende et hyl af smerte.
I besvimet tilstand tumlede BER så ned på den an-
den side af muren. —
I flere uger efter denne stygge begivenhed var frø-
ken Lona syg af den udstandne skræk og lidelse. Hun
lå tilsengs og skønt hun var god og harmløs af natu-
ren, forbandede hun nu hver dag Italien, dette afskye-
lige land, hvor en ærbar, norsk jomfru, der var op-
dragen i den rene protestantiske lære, både døbt og
konfirmeret, ikke kunde få lov at spasere på en kirke-
gård og pietetsfuld snuse til gamle familieben uden at
blive antastet af blodige uhyrer , ..
Høitideligt svor hun, at hun vilde ryste støvet af
sine fødder og drage bort straks hun blev rask. Hun
vilde tilbage til Norge, det gode, gamle, uskyldige
land, som hun aldrig burde forladt. Hvad i guds
navn vilde hun herude, hvor man hverken fik spiselig
mad eller den rette sjæleføde? En mand som pastor
Hansen derhjemme fik hun jo aldrig høre.
Naturligvis måtte hun tage broderen hjem med sig.
Hun kunde umuligt bringe det over sit hjerte at lade
ham blive tilbage i dette fremmede land, fuldt af lut-
ter hedninger, der lå på knæ for et malet fruentimmer
med krone på hodet, og som hverken kendte til
Luthers lille katekisme eller Pontoppidans store , for-
klaring".
Ja, det var hendes pligt at grave broderen Op påny,
en hellig, uafviselig pligt, det indså hun nu.
En dag ud på høsten kom frøken Lona tilbage til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
