Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Ibsen måtte dog indrømme, at fru Thoresen besad
»et varmt, lyrisk sind". Hendes digte er også efter
min mening det skønneste, hun har skrevet, og når
hendes såkaldte ,norske" fortællinger forlængst er
glemte, vil man endnu med glæde mindes hendes
sange, for eks. denne, hvortil Nordråk har sat en vid-
underlig sørgmodig melodi:
»Jeg har søgt, ak, jeg søgte så længe —"
Hos den gamle skibsrheder Nielsen i Bergen (en
onkel til fru Randi Blehr) var også Ibsen indført.
Nielsen gav engang et større aftenselskab for ham.
Efter bordet gik man op på den nærliggende , Kloster-
haugen" og så udover byen .... Det var måneskin
og i en sådan drømmende belysning er Bergen med
sit vekslende terrain, rigt på lys og skygge, dobbelt
vakker .... Nedenfor dem lå ,, Vågen" med sin skog
af sorte master og sine røde og grønne lanterner, må-
nen slog en skælvende sølvbro over fjorden, på hvis
anden side findes byens historiske punkt, Sverresborg,
Walkendorfstårnet og kongehallen.
Ibsen var især optaget af at betragte kongehallen,
der dengang var ganske forfalden og brugtes til korn-
loft — og de bergenske venner, der ledsagede Ibsen,
siger, at det var i denne nattetime, mens vinden havde
lagt sig til ro og månen højtideligt gled over Fløifjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
