Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
riddersmand" havde stået frem for faderen og forlangt
hendes hånd —.
Men vi, som er ældre, dømmer Ibsen mildere end
det unge, romantiske pigebarn . . . Situationen var
unægtelig vanskelig ... Hvad skulde Ibsen gøre? Han
var ikke indført i familien, ikke forestillet for faderen,
og noget bindende forhold har han neppe tænkt på...
Det hele havde karakteren af en flygtig ungdoms-
forelskelse, født i øjeblikket og levende for øieblikket,
en erotisk sommerfugleleg, hvor begge parter slipper
bort med uskadte vinger, og med en fager erindring
for hele livet, Fra Ibsens side var der nok alvor i le-
ken, men for hende, det sekstenårige barn, som kun
kendte Eros af navn, var alt lek.
Hvad der henrev Ibsen hos den purunge bergen-
serinde med de mørke øine og den muntre latter, var
hendes blomsterfriskhed og umiddelbarhed, hendes
frihed for alt tillært og konventionelt, hendes ægte
bergenske lyst til alskens spilopper og galskaber ...
Mellem snerpede damer i en salon, ,modne møer og
matroner", må hun ha’ virket som en naturens åben-
baring, en hilsen fra mark og skog ... Der har over
den unge Rikke Holst været den samme naivitet og
tindrende livsglæde, som bedårede Goethe hos Chri-
stiane Vulpius, der senere blev hans hustru...
Men Ibsen har selv best tegnet os hendes skik-
kelse i det bekendte digt, som er skrevet til hende,
»Markblomster og potteplanter".
Man ser af digtet, at folk undrer sig over Ibsens
smag, at han foretrak det glade ulærde pigebarns sel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
