Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
det og bedre, et friskt naturmenneske, et ,, markens
friluftsbarn”, jævn og ligefrem i sine manerer som i
sin tale, fuld af mutterwitz og drastisk lune ... Ogle
hjerteligt kunde hun fremdeles trods årene, så hjerte-
ligt og høit som nogen Pernille.
»Jeg tog med mig en buket af de markblomster,
han holder så meget af", begyndte fruen, ,0g gik op
i hotellet og hilste på ham … . Jeg forsikrer Dem om
at jeg havde hjertebanken som en ung pige, da jeg
gik opad trapperne . .. Trods de mange år, vi havde
været skilte, kendte han mig straks — og jeg forstod
at det glædede ham at se mig —"
Fruen gjorde en lang, tankefuld pause.
»Hvad sa” De så til ham?" spurgte jeg, i min iver
glemmende al diskretion. ,Det må ha” været en mær-
kelig samtale —"
Fruen smilte underfundigt ved erindringen — ja,
det var et rigtigt skøieragtigt smil.
»Det første jeg sa’ til ham, var: ,Du kan tro, Ib-
sen, at jeg idag ofte har speilet dette gamle fjæset
mit... For jeg vilde så gerne være lidt pén, nu da
jeg skal stedes for dit åsyn . . .. Jeg vilde så gerne,
at du ikke skulde finde mig altfor forandret, så at
du kunde synes en smule om mig ligesom i gamle
dager.”
Ibsen sagde hende en passende kompliment, idet
han rørt greb begge hendes hænder.
Hun takkede ham for hans skuespil, som hun havde
læst med så megen glæde. Ibsen spurgte hende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
