Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
han, uhindret af næringssorger, der havde forbitret
hans ungdom, leve udelukkende for sin digtning.
Når man gennemblader Ibsens breve, slåes man af
den lyse, freidige tone, som udmærker brevene fra
Dresden fremfor de øvrige i. samlingen.
Man mærker at digteren for et øjeblik hviler ud i
sin seiersfølelse, idet han med velbehag betragter de
opnåede resultater, tagende taknemmeligt lidelsen og
bitterheden med som et nødvendigt led i det hele. Det
er jo dissonantserne, som fremhæver den endelige
harmoni ...
Således skriver han til sin forlægger Frederik
Hegel:
»Jeg befinder mig i en lykkelig og forsonet sinds-
stemning — — — Dresden er et meget behageligt
og meget billigt levested —"
” Maries ophold i hans hjem bidrog sikkerlig også sit
til hans forandrede sindstilstand. Der er kvinder, som
ved sin blotte nærværelse, forstår at give hjemmet et
skær af lys og ynde...
Stille og mæglende trådte hun ind i digterens dag-
ligstue, hvor der ofte var brydninger nok som der kan
være det mellem to stærke, jævnbyrdige personlig-
heder, som begge holder på sinret...
En kvæld, da jeg sammen med en dansk dame var
gæst hos Ibsens, stredes Ibsen og frue hele tiden om
værdien af en netop udkommet bog. Ibsen påstod, den
var god, fruen fandt den slet, og da Ibsen i diskussion-
ens heftighed pukkede på den større viden, han som
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
