Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
alderen, vandrer Ibsen og Marie om i Dresdens stille,
sollyse gader...
Han viser hende alt, hvad der kan more en nyan-
kommen, han fører hende op på den Briihlscke terrasse,
hvor der er så dejligt mellem de gamle grønne træer
og monumenter og hvorfra man har slig vid udsigt
mod det fjerne — han peger på Elben, der smilende
drager igennem det frodige sommerlandskab, idet han
fortæller hende om sit første besøg i 1852 i Sachsens
hovedstad og om sit samvær med den gamle, berømte
bergenser, maleren professor Dahl, som dengang boede
der og som så venligt tog sig af den unge poet, der
med et stipendium i lommen var ude for at gøre te-
aterstudier . . . Hun lytter interesseret, og han fortæl-
ler videre om sin beundring for de store skuespillere
Emil Devrient og Dawison, som han dengang ofte så
optræde.
Og en skøn dag fører han hende ind i ,grine
gewålbe", det sjeldne skatkammer, fuldt af guld og
smykker og ædle stene — og nu og da ledsager han
hende i kunstgalleriet, hvor de begge blir stille stå-
ende fremfor Rafaels sixtinske madonna ...
Ibsen deler dog ikke ganske sin svigerindes’ beun-
dring for dette mesterstykke. Han, der selv er så ur-
kraftig, foretrækker naturligvis den mægtige karaktér-
fulde Michel Angelo fremfor den sødlige Rafael”).
Og på deres vandring i galleriet er det at Ibsen, hvis
+) I et brev til Georg Brandes siger Ibsen:
»Rafaels kunst har egentlig aldrig varmet mig; hans skik-
kelse hører hjemme før syndefaldet.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
