Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Ibsen talte flere gange med mig om Marie Thoresen,
som han satte så megen pris på.
Ibsen viste sjeldent nogen følelse, hvad der ikke
udelukker, at han kunde føle dybere og stærkere end
andre, men det forekom mig dog at han var synlig be-
væget, da han skildrede Maries dødsleje i København.
Jeg husker, at han beklagede, at den norske digter
Munch og frue, som dengang var bosat i Danmarks
hovedstad, og som Ibsen fra samværet i Rom betrag-
tede som venner, havde vist Marie så ringe deltagelse
i hendes siste stunder.
Derimod roste han varmt sin forlægger, Frederik
Hegel, der på flere måder, også ved at følge den af-
døde til graven, havde vist Marie og hendes familie
sit trofast venskabelige sindelag. —
Da Marie efter et par års ophold hos Ibsens, forlod
dem, efterlod hun et dybt savn.
Maries navn forekommer ikke så sjeldent i Ibsens
»breve".
Til hendes bror, Johan Herman Thoresen, skriver
han således fra Dresden i September 1872.
»Marie tænker vi ofte på. Jeg anser det fremdeles
ikke for vel overvejet, at hun forlod Dresden. Gid det
nu måtte lykkes hende at finde en nogenlunde tilfreds-
stillende plads.”
Ja, hvorfor forlod Marie så pludseligt Ibsens hjem?
Ydre tvingende grunde har der neppe været.
Ibsen siger i sit ovenanførte digt, at det er farligt
at drømme i Maries nærhed:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
