Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Først og fremst vil hun stræbe efter at blive et
menneske, en personlighed. At være samfundsmed-
lem, hustru og moder kommer så i anden række.
Hvordan dette oprørske skuespil satte sindene i
bevægelse husker vi alle. Det virkede som en åndelig
revolution, især da på kvinderne. De forstod straks,
at digterens sympati var på Noras side, de opfattede
digtningen som et frigørelsesskrig, en appel til deres
kamp-evne, et varmt indlæg for deres specielle sag,
skønt Ibsen senere har betroet os, at da han skrev
»Et dukkehjem", tænkte han ikke på nogen sag over-
hovedet, at al bevidst tendens er fremmed for hans
digtning, der udelukkende lægger an paa menneske-
skildring.
Men hvad Ibsen har ment eller ikke, kan her være
os ligegyldigt. Vi har kun at holde os til den virkning,
som stykket øvede på kvindesagen — og den var ko-
lossal. |.
Den for mange så ubeleilige sag kom igen på dags-
ordenen, kvindernes rettigheder debatteredes overalt.
Ibsen var nu rundt om i Europa ved siden af Mill
bleven det underkuede køns ridder. Man kaldte ham
»Kvindernes digter". Han havde ved sit ,Dukke-
hjem" givet sagen det fremstød. som alle kvindekon-
gresser og kvindedebatter ikke havde formået at give
den.
Tilslut opstod der en hel literatur om Noraspørgs-
målet — det vil sige om kvindesagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
