Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
sig, læser de det første halvfærdige kapitel op for en
vennekreds, der foreslår rettelser og således på en
vis måde blir medarbeidere.
Slig var George Sand, der ved udarbeidelsen af
sine romaner altid rådførte sig med sine mandlige
venner, hvis eiendommelige meninger og udtryks-
måde man fandt igen, så at kritiken på hende ironisk
kunde anvende det bekendte ord: , Stilen er manden".
Slig var Paul Heyse, der læste op sine endnu utrykte
noveller for husets intime og som tillod, at der senere
fandt ,eine besprechung" sted. Ved slige ,be-
sprechungen" var jeg selv flere gange nærværende,
og jeg fandt dem næsten komiske. En foreslog rettel-
ser her, en anden der, og så forkludredes hele ar-
beidet.
Og hos os havde vi Welhaven, som i en alminde-
lig salonkonversation gav alle poesiens gyldne duka-
ter fra sig, så at han ofte kun havde fattig kobbermynt
tilbage til sine digte — han forstod ikke at holde hus
med sine åndelige skatte — og den dag idag har vi
mellem os Bjørnson, der er så åbenhjertig, hvad hans
digteriske planer angår, at aviserne undertiden med-
deler os indholdet af et stykke, han endnu ikke har
nedskrevet, men kun sysler med i sin fantasi . . .
Fru Ibsen havde med tålmodighed hørt på mit lille
foredrag.
»Så må Ibsen høre til den første klasse, De der
nævner", sagde fruen omsider, ,for han betror sig
ikke til nogen, ikke engang til mig . ... Undertiden
får jeg dog en slags idé om, hvad han skriver på...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
