Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
Så kunde jeg se på hans mine, at han var langt
borte . .. Jeg øvede påny mit hærværk mod blomst-
erne ved veien, mens han gik og drømte om Osvalds
tragiske skæbne ... Men pludselig måtte jeg mindes
hans gamle belærende ord til mig: ,,Hav altid øjnene
åbne! At digte er at sé.”
Da vi kom til Berchtesgaden, havde Ibsen lovet
mig, at han en dag, når han havde god tid, vilde være
cicerone for mig. Han kendte jo så godt stedet fra
gamle tider — han havde skrevet en stor del af , Kei-
ser og Galilæer" der — mens jeg var der for første
gang.
Ibsen havde i sin ungdom været en ivrig turist og
besteget flere af Norges høieste fjelde, men nu, da
han var bleven ældre, undgik han alle strabadser af
den art. Han foretrak nu at spasere frem og tilbage
på den brede landevei i dalen... Der gik han i land-
lig ensomhed med den samme ro og anstand som på
den folkerige ,;Karl Johan" hjemme ...
En formiddag sagde Ibsen til mig — var det som
belønning for den viden, jeg nylig så uventet havde
lagt for dagen? — at han nu vilde gøre alvor af sit
løfte og vise mig lidt om i Berchtesgaden.
»Her er et mærkeligt fjeldparti lige i nærheden
... Der vil vi først vove os op ... Udsigten derfra
er så vakker...
Jeg takkede meget og fulgte Ibsen ... Men hvor
forundret blev jeg da Ibsen førte mig op på en haug
på den anden side af landeveien, hvor’ denne passerte
hotellet ... Det kan ikke være det mærkelige fjeld-
12%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
